Nyheder
Her kan du få et indblik hvilke nyheder der rør sig hos os
Følg os på instagram bbhorse_kildegaarden : Instagram
U25 DM med succes
I weekenden d. 25. og 26. Maj deltog Isabell Waksvik og Smilla-Vitz i deres første DM for U25 ryttere.
Lørdag red de 64,674% og endte på en 9. plads. De havde desværre nogle både store og mindre fejl, og flowet var der bare ikke. Det er hvad der sker, men heldigvis holdt Isabell hovedet koldt og forsøgte på bedste vis at ride Smilla igennem programmet.
I søndagens kür havde de en meget bedre tur og de opnåede 70,825 %, hvilket rakte til en 7. plads. Smilla var lidt på tæerne i skridten, hvilket kostede en del point, men ellers havde de et meget bedre flow end om lørdagen.
Samlet red de sig op på en flot 7. plads, og med tanke på at de har 3,5 år tilbage på dette niveau, så er det spændende at se hvordan de formår at udvikle sig i samarbejde med deres daglige træner Janni Dietz.
Stort tillykke med debuten.
3. Plads i Ecco Cup U25
Fredag d. 10 Maj tog Isabell Waksvik Smilla-Vitz med til Kolding Rideklub for at deltage i 2. Ecco Cup for U25 ryttere.
I lørdagens klasse, som var Inter II, opnåede parret en flot 4. plads med 68,4%. Parret red en fin tur uden de store fejl, hvor højdepunkterne var begge serier, som udløste rene 7,5 og 8 taller.
Søndag stod på U25 Grand Prix programmet, hvor det lykkedes parret at avancere til 3. pladsen med 66,28%. Her sneg der sig en dyr fejl ind i etterne, men ellers et flot program.
De endte samlet på en rigtig flot 3. plads i et stærkt felt – Stort tillykke.
Placering i Inter II
Søndag d. 28. April var Isabell og Smilla-Vitz til start ved distriktsstævnet på Vestegnens Rideklub.
De havde en fin tur, hvor fokus var på at få serierne til at lykkes med større changementer, som de klarede til UG da de opnåede 7,5.
De fik en 2. plads med over 68%, og de bliver langsomt stærkere og rider med større sikkerhed stævne for stævne.
Stort tillykke med placeringen.
Flotte debut’er til begge talentryttere
I weekenden d. 24 og 25. Februar var både Isabell og Victoria Waksvik til stævne på Frederiksværk rideklub.
Lørdag red Victoria og Dancing Boy deres første Prix St. Georg, og sikke en debut.
De vandt klassen med 70%, og selv om der er flere point at hente, så red de uden fejl.
Søndag havde Isabell og Smilla-Vitz deres debut i U25 Grand Prix, og også her blev det til flotte procenter. De opnåede 69,7% og en 3. plads. Også Isabell formåede at debutere med en fejlfri tur, hvor de bl.a. opnåede 7,5 for piaffe og 8 for passage.
Nu er begge ekvipager klar til den kommende Ecco Cup og resten af sæsonen.
Stort tillykke med de flotte debut’er.
Inter II debut til Isabell og Smilla
Lørdag d. 2/2-2024 havde Isabell Waksvik og Smilla Vitz deres debut i Intermediare II ved C-stævnet på Ågerupgaards Sportsrideklub.
De havde en flot debut og opnåede hele 68,6%. De fik mange 7,5, men havde også en dyr fejl. Det lover godt for fremtiden som U25 ryttere for dette par.
Det var en god måde at starte det nye år og den nye stævnesæson. Parret arbejder videre på at blive endnu skarpere og få mere rutine sammen på dette niveau og vi glæder os til at følge dem på vejen.
Billedet viser det glade team Isabell og hendes træner Janni Dietz.
Liva La Vida solgt
Vores talentfulde Liva La Vida er solgt til Ditte Dragsted. Vi glæder os til at følge jer og håber på i får stor succes sammen.
Tak til hessehøj for samarbejdet omkring salget.
Et travlt 2023
2023 har været et spændende år fyldt med mange gode oplevelser, desværre også nogle triste stunder.
Ridning:
Året startede med at Isabell og Jet-Set blev placeret som nr. 3 i Inter I, samt nr. 2 dagen efter, og Victoria og Dancing Boy blev nr. 2 i MB1.
Så red Victoria og Dancing Boy Ecco Cup in Marts, hvor de blev nr. 2 i Küren og nr. 7 samlet.
Herefter stod den på internationalt stævne i Sint Truiden i April, hvor fik en 3. plads og vandt på dag 2.
Dette flyttede Victoria op i A-truppen.
Ugen efter havde Isabell og Atterupgaards Mifune debut i Intermediare II, som var mere end godkendt.
I Maj deltog Victoria og Dancing Boy i det internationale stævne i Aalborg, hvor de fik en 5. plads.
I slutningen af Maj deltog Victoria og Dancing Boy ved DM for juniorer. De fik en 3. plads i opvarmningsklassen og endte samlet som nr. 7 i DM.
Herefter blev de udtaget til Future Champions i Hagen. Her blev de placeret alle 3 dage, med en 8. plads og 2 4. pladser.
Victoria og Danse endte herefter som 1. reserve til EM – en stor præstation, men en utaknemmelig plads.
I Juni havde Isabell debut på Smilla til landsstævnet på Blue Hors. De fik vist mange flotte øvelser, men desværre også mange dyre fejl. Med tiden kommer rutinen og kendskabet til hinanden, så skal det nok blive godt. Isabell havde også Jet-Set med, hvor det blev til en 5. plads i Intermediare 1
I September red Victoria og Dancing Boy deres første MA1, hvor de fik en 2. plads.
I November red de 3. Ecco Cup, hvor det blev til en 5. og 7. plads, samlet nr. 6.
De var kvalificeret til Ecco Cup Finalen, hvor det blev til en 2., 4. og 5. plads. De sluttede dermed året af med manér, da de også blev udtaget til bruttotruppen i 2024.
Føl:
- Marts ankom årets første føl e. Be Sure/ Livaldon – Beloved BB
- Marts ankom årets andet føl e. Iron/BH Don Schufro – Iconic BB
- April Ankom årets tredje føl e. Dynamic Dream/Grand Galaxy – Day Dreamer BB
- Maj ankom årets fjerde føl e. BH Baron/ Fürstenlook – Bacardi BB
- Maj ankom årets femte og sidste føl, en helbror til Bacardi – Bonanza BB
I Juni deltog Bonanza og Bacardi ved følchampionatet på Blue Hors, hvor Bacardi blev første reserve til finalen
I Juli deltog Beloved og Iconic ved følchampionatet på Riders Cup.
I August deltog Bonanza og Bacardi ved følchampionatet på Vallensbæk. Her blev Bacardi udtaget til finalen.
I August mistede vi desværre DayDreamer efter en skade pådraget på folden.
Købt og solgt:
- Maj bød vi velkommen til Grand Prix hesten Smilla-Vitz, som var en lærehest til Isabell.
- Maj drog Atterupgaards Mifune videre til sin nye ejer i Sverige, Amalie Ubbesen.
- September solgte i vores pony Chellentano til en talentfuld pige i Norge.
- Oktober rejste Ironheart til sit nye hjem, hos en talentfuld dansk ponyrytter, efter at have været i træning hos Vallentin Dressage.
Hopper:
Luna Agenta var ved følchampionatet også med til hoppekåring, hvor hun opnåede kåring i hovedstambogen.
I August deltog Kildegaardens Vitalia ved Kåringen på Riders Cup, hvor hun opnåede kåring i RDH.
Vi håber på et spændende 2024, i år uden at vente nogle føl, men med en masse spændende salgsheste klar.
Et farvel til en succesfuld Junior tid
Torsdag d. 25 November tog Victoria og Dancing Boy til Ecco Cup finalerne på Blue Hors.
Fredag red de en opvarmningsklasse, hvor de blev nr. 2.
Lørdag var første afd. af finalerne og her opnåede de en flot 4. plads.
I søndagens kür blev det til en 6. plads, hvilket lagde dem ind på en samlet 5. plads.
Hermed slutter Victoria og Dance deres tid som juniorer af og sikke en fornøjelse det har været at følge dem. Sammen har de haft 51 starter og har været placeret i over halvdelen af dem. De har været i bruttotruppen, de har startet 7 internationale stævner, deltaget i Hagen Future Champions 2 gange, redet 2 DM og 2 Ecco Cup Finaler.
Vi glæder os til at følge dem i deres Young Rider tid.
Victoria klar til Ecco Cup finalerne
Lørdag d. 4 November deltog Victoria Waksvik og Dancing Boy i 3. og sidste afdeling af Ecco Cuppen for juniorer på Heslegård.
Parret viste igen deres kvaliteter og at de hører til i toppen af juniorerne.
I lørdagens program fik de næsten 70%, og kun udridningsparaden holdt dem fra at lande på noget over 70% grundet en stor fejl i denne øvelse. De fik stadig en flot 7. plads.
At Victoria er god til at ride kür er vidst ikke nogen hemmelighed mere, det har hun viste helt fra ponytiden. Det er altid gode programmer med høj sværhedsgrad og så rammer hun altid musikken on point.
Søndagens kür var ingen undtagelse, hvor det blev til en 5. plads.
Det gav dem en samlet 6. plads og dermed også nok point til en plads i finalen på Blue Hors om 3 uger.
Vi glæder os til at heppe på Victoria i hendes sidste juniorklasse.
Vitalia i ridning ved Victoria Vallentin
Vi fortsætter vores samarbejde med Vallentin Dressage og har i dag sendt Vitalia i ridning hos hende med henblik på salg.
Mangler du en velgående RDH hoppe med et godt sind, så kontakt Vallentin Dressage.
Victoria vinder MA1
D. 15. Oktober red Victoria og Dancing Boy deres anden MA1.
De red et super flot og flydende program uden fejl. De fik kun 2 karakterer under 7, og de fik flere 8 taller.
Parret sejrede med 71,6% og hele 6 procent ned til nummer 2.
Stort tillykke med den flotte sejr.
Ironheart solgt
D. 9. Oktober er Ironheart gået igennem handelsundersøgelse og er solgt til den talentfulde ponyrytter Ida Asmussen.
Ironheart er solgt via Vallentin Dressage og vi takker mange gange for det gode samarbejde.
Victoria og Danse rykker op til næste niveau
D. 23. September red Victoria og Dancing Boy deres første MA1 og dette med stor succes, en 2. plads og knap 70%.
Selvom der fortsat er 4 måneder tilbage af juniortiden, tog parret skridtet videre og red deres først klasse på Young Rider niveau, og man må sige at de vidst er klar til næste års sæson.
Vi glæder os til at følge parret og se hvilke oplevelser de har i vente, med 3 år som Young Rider tegner det lovende for fremtiden.
Stort tillykke Victoria
Steendieks Chellentano solgt
6. September sagde vi farvel til vores pony Carlo.
Carlo har været ved os de sidste 3 år, hvor Isabell har stået for hans uddannelse. Tiden var nu kommet til at han skulle finde en ponyrytter, som kunne udnytte hans talenter på dressurbanerne.
Carlo er solgt til den sødeste familie i Norge og vi glæder os meget til at følge dem på deres vej. Vi er sikre på at de kommer til at få stor succes hvor end de rider.
Carlo vil være savnet i stalden.
Kildegaardens Vitalia kåret i RDH
Lørdag d. 19. August tog Isabell Waksvik og Vitalia til Riders Cup for at deltage i sadelkåringen.
Vitalia var super nem at have med i byen og viste at hendes fremragende temperament rækker langt ud over hjemmebanen.
Isabell havde banetrænet med Vitalia på Slangerupgaard, som optakt til kåringen, også her viste hun sig fra sin bedste side.
Til kåringen blev hun målt, var på hård bund og deltog i rideprøven til sidst. Hun viste sig fint frem i alle 3 gangarter, som er taktfaste og store. Hun blev kåret i RDH med 8 i helhed.
Vi er stolte over at have avlet endnu en hovedstambogshoppe og takker Isabell for den fine fremvisning.
Farvel DayDreamer
DayDreamer er sendt i hestehimlen efter et formodet spark eller tråd. I weekenden hvor vi skulle til følskue, stod hun pludselig halt.
Vi kørte hende til Højgaard, hvor de efter hævelsen havde lagt sig foretog en CT scanning, for at se hvilken type skade hun stod med.
Desværre var skaden for omfattende til at hun kunne leve et liv uden smerter og vi måtte tage den tunge beslutning at lade hende aflive.
Vi forventede os meget af dette skønne føl og er i sorg over at have mistet hende. Det er desværre bagsiden ved avl og det at have med heste at gøre.
Følskue på Vallensbæk
Søndag d. 13. August skulle vi havde de sidste 3 føl med til følskue, men desværre blev Daydreamer sparket dagen før og var desværre ikke helt klar til fremvisning.
Vi tog derfor kun vores 2 helbrødre med e. Blue Hors Baron og Fürstenlook, Bonanza BB og Bacardi BB.
Også disse 2 drenge var meget nemme at have med i byen og de fik begge 2 flotte karakteristikker.
Bacardi viste sig rigtig flot frem på ringen og blev udtaget til finalen. Her blev han belønnet med 8,5 i helhed og nogle meget rosende ord om hans type.
Vi er meget tilfredse med disse fine drenge, men ærger os over at vi ikke fik mulighed for at vise DayDreamer.
Nu skal alle føllene bare hygge sig på foldene og vokse sig store, men står du og mangler et føl så kontakt os endelig.
Følskue på Riders Cup
D. 29 Juli drog vi afsted med Beloved BB e. Be Sure og Iconic BB e. Iron til følskue på Riders Cup.
Begge føl var meget nemme at have med i byen og tog oplevelsen i stiv hov. Desværre ville de begge 2 helst galoppere og fik ikke vist deres trav frem, hvilket kostede noget i bedømmelserne.
Samtidig havde vi vores hoppe Luna Agenta til kåring og hun blev kåret i hovedstambogen, hvilket vi er yderst tilfredse med..
Blue Hors Sommerfestival 2023
I weekenden d. 24. og 25. Juni deltog vi med 2 føl og 2 rideheste i Blue Hors Sommerfestivalen 2023.
Vi havde vores helbrødre efter Blue Hors Baron og Blaze (Fürstenlook) med i følchampionatet, hvor vores personale fra Slangerupgaard fremviste dem på bedst vis.
Bacardi BB viste sig særdeles flot frem og fik en delt første plads af de føl der endte lige udenfor finaleringen. Han opnåede 8,2 i gangarter, 8,4 i type og 8,3 samlet.
Bonanza BB fik ikke vist sig helt så meget frem som han ellers kan, da han var lidt mere påvirket af de nye omgivelser.
Det er en stor oplevelse for både hopperne og føllene at deltage ved disse championater, da de ikke er vant til at der sker så meget hjemme på gården. De var heldigvis meget nemme at have med og hopperne tog det hele med ophøjet ro.
Samtidig med følchampionatet var der landsstævne, som Isabell Waksvik deltog i med 2 heste.
Isabell red 2 fine ture i Prix St. Georg og Intermediare på Jet Set V, hvor det rakte til placering i Intermediaren. Det er noget tid siden at parret har været ude og starte, da de arbejder på at kunne debutere i Intermediare 2 senere på året.
Isabell havde også taget vores nye hoppe Smilla-Vitz med, som hun havde stævnedebut på.
De red også Prix St. Georg og Intermediare I, hvor Smilla især var noget på tæerne på første dagen. Det er altid spændende at have nye heste med ud til stævner de første par gange, da de kan reagerer meget forskelligt på stævnebanerne. Isabell red et rigtig flot travprogram med mange højdepunkter, men Smilla blev desværre noget frisk i galoppen, hvilket gav en del dyre fejl.
Isabell lod sig heldigvis ikke slå ud af dette og red igen dagen efter, og her fik de nogle flere flotte galopøvelser også – stadig med et par dyre fejl, men allerede meget bedre.
Vi er sikre på at parret med mere rutine sammen, vil kunne holde det høje niveau fra traven i hele programmet. Vi glæder os til at følge udviklingen.
Det var en travl, men også hyggelig weekend, stor tak til hele teamet
Victoria og Dance 1. reserve til EM
Victoria og Dancing Boy har haft et særdeles flot forår på stævnebanerne og er derfor blevet udtaget som 1. reserve til EM for Juniorer.
Juniortruppen er delt i en A og en B trup, hvor A-truppen rider om pladserne til EM og B-truppen om pladserne til NM.
Victoria er indplaceret i A-truppen grundet hendes høje niveau, og har sammen med 7 andre redet om at komme til EM. Vi er stolte over at Victoria er udtaget som 1. reserve og er sikre på at det har været en svær beslutning at vælge mellem 4. manden og Victoria. Vi havde ønsket for Victoria at hun kunne få lov til at repræsentere Danmark ved EM, men er utrolig stolte over deres flotte præstationer og at være 1. reserver. Stort tillykke til de andre udtagne ryttere og held og lykke.
Hattrick til Victoria i hagen
Victoria og Dancing Boy har den forgange weekend deltaget i det prestige fyldte stævne i Hagen, hvor hun gentog succesen fra sidste år.
Parret red sig til 3 ud af 3 mulige placeringer i det hårde felt.
I den første klasse som er team programmet opnåede de 69,4% og en placering som nr. 8. Der var mange højdepunkter i, især travprogrammet og kun 2 mindre fejl, hvor de taber rytmen.
I den anden klasse som er det individuelle program, fik de et endnu bedre flow og fik vist noget mere power, hvilket også resulterede i 71,57% og et avancement op til 4. pladsen.
I küren holdt de deres placering og scorede 73,7%
I Hagen mødte Victoria Danses gamle team fra USA, som måtte hen og klappe og hilse på Danse.
Kæmpe stort tillykke med de flotte resultater og stort tak til teamet, som hjælper vores talentryttere på vej og som får hverdagen til at fungere derhjemme når vi er afsted.
Victoria og Danse til DM
Victoria og Dance blev samlet nr. 7 ved dette års DM og red alle dage over 70%.
Fredag red parret en opvarmningsklasse, hvor de havde en god og flydende tur som blev belønnet med 71,1%.
I lørdagens DM klasse fik Victoria lidt at se til med en frisk Danse. Victoria fik håndteret ham rigtig flot og formåede alligevel at ride 70,6% – godt klaret.
I søndagens kür var Danse mere tilpas og de fik en flot rytme i hele programmet, desværre kom der en stor fejl til sidst, som kostede nogle point. Victoria er mester i at ride kür og var det også allerede som ponyrytter, hun har en spændende koreografi og en god musik. De endte med 72,2%, trods fejlen.
Samlet blev det til en flot 7. plads.
Victoria skyndte sig hjem fra DM, da hun er i gang med sine afsluttende eksamener samtidig,
Stort tillykke til Victoria og held og lykke til eksamen
Atterupgaards Mifune solgt
Fredag d. 12. Maj rejste Atterupgaards Mifune hjem til hendes nye ejer Amalie Ubbesen i Sverige.
Amalie er i den svenske bruttotrup for juniorer og vi håber at Amalie får ligeså meget glæde af Mifune, som vores 2 talentryttere har haft. En bedre læremester findes ikke.
Mifune tog Victoria til junior niveau og i bruttotruppen, før hun var færdig som ponyrytter. De har fået internationale placeringer og masser af værdifuld erfaring, som Victoria nu nyder godt af på Dance.
Miffe lærte Isabell de sværeste øvelser i dressuren og det var også med hende, hun havde debut i Intermediare II.
Vi kan ikke takke Mifune nok for den tid vi har haft med hende, for den værdifulde erfaring og de fine afkom vi har stående efter hende.
Tillykke med købet Amalie og held og lykke fremover.
Årets 5. og sidste føl
Fredag d. 12. maj ankom årets 5. og sidste føl.
Et stort fint hingsteføl efter Blue Hors Baron på vores avlshoppe Blaze e. Fürstenlook.
Han er helbror til vores 4. føl, som ligeledes var en hingst.
Nu venter vi ikke flere føl og kan glæde os over at alle folinger er gået godt, og at der er kommet 5 sunde og raske føl.
Nu skal de gå med deres mødre det næste halve år og så må vi se hvor mange vi skal beholde. Mangler du et føl, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Ny hest til Isabell Waksvik
Mandag d. 8 Maj kom vores nye hest Smilla-Vitz hjem til Kildegaarden.
Smilla er en hoppe fra 2011 efter Soreldo/De Niro og skal fremover rides af vores talentrytter Isabell Waksvik.
Smilla gik som 4 års forrest i sit hold ved kåringen med berider Andreas Larsen i sadlen. Andreas har uddannet hesten til Grand prix, som den debuterede i, i 2021. Ejer Anita Lousgaard har selv redet hesten til stævner på lille turs niveau.
Smilla kom i træning hos Cathrine Dufour med henblik på salg, hvor også Isabells træner Jannie Dietz er ansat som rytter. Vi har tidligere haft et godt samarbejde om at finde det perfekte match til vores talentryttere hos Cathrine og vi er ikke i tvivl om at det er sket igen.
Den sorte letfodet hoppe passer Isabell og det var allerede fra første tur.
Med købet af Smilla som lærehest til Isabell, forventer vi også at det giver Isabell større forudsætninger for at uddanne vores yngre heste op på dette niveau, som hun allerede er godt på vej med. Erfaring er guld værd og letter arbejdet når de yngre skal indlære de svære øvelser.
Tak til Cathrine Dufour og Isabells træner Jannie Dietz for at finde det perfekte match.
Vi glæder os til at hjælpe og følge Isabell videre i hendes ridekarriere ind i U25 rækkerne.
3 placeringer til Victoria og Dancing Boy
Torsdag d. 4. Maj tog Victoria Waksvik og Dancing Boy til Aalborg, hvor de var udtaget til at deltage i det internationale stævne.
Her opnåede de 3 placeringer ud af 3 mulige.
Fredag red de 70% i team testen og opnåede en 5.plads.
Lørdag red de 71,4 % og blev nr. 3.
Søndag red de 73,4% i Küren og blev nr. 4.
Parret ligger efterhånden rigtig stabilt på 70+ ved alle deres starter. Tidligere har første dagen altid været lidt mere udfordrende for parret, men der er ingen tvivl om at Victoria nu kender Dance så godt, at hun ved hvad hun skal gøre og hvor meget hun kan forlange hvis han f.eks. er lidt ekstra på. Det tager lang tid at lære en hest at kende på en stævnebane og man skal ride mange gange op ad midten, før man kan gøre tingene på rutinen. Hvor meget skal man træne, hvor lang tid skal der varmes op, hvor meget kan man trykke på i programmet osv. Det er en fornøjelse at følge den udvikling som Victoria og Dance gennemgår fra gang til gang.
Rigtig godt arbejde og stort tillykke med placeringerne.
Årets 4. føl er ankommet
D. 1/5 ankom årets 4. føl, et rødt hingsteføl efter Blue Hors Baron og Blaze e. Fürstenlook.
Vores rugehoppe har gået på Slangerupgaard, da vi fik et embryo mere end oprindeligt planlagt, og føllet er kommet til verden hos dem
Vi samarbejde med Slangerupgaard på avlsområdet, så vi kan give vores afkom den bedst mulige opvækst.
Hvert år, når sidste hoppe har folet, kigger vi sammen på hvilke afkom vi har fået og hvordan de fordeler sig i køn. Så beslutter vi hvem der skal gå hos os og hvem der skal gå på Slangerupgaard, så de får jævnaldrende foldkammerater at lege og vokse op sammen med. Vi tror på at dette giver den bedste trivsel for afkommene. Vi har bl.a. en 3. års hoppe gående fra Slangerupgaard og de har så vores 2. års hingst gående, da de det år også fik et hingsteføl.
Vi har indtil videre i år fået 3 hingsteføl og 1 hoppeføl, så mon der gemmer sig et hoppeføl i vores sidste hoppe?
Årets 3. føl
Søndag d. 23/4 ankom årets 3. føl.
En smuk sort hingst efter Dynamic Dream, lavet på Heilines Diva Galaxy (Grand Galaxy Win), en halv søster til Heilines Danciera.
Føllet har det godt og venter på at få et navn – gode forslag modtages på vores instagram.
Følg os på instagram bbhorse_kildegaarden : Instagram
Nu venter vi med spænding på de 2 sidste føl, og vi glæder os til at se dem lege ude på folden sammen.
Isabell og Mifune debuterer i Inter II
Søndag d. 16. April tog Isabell Waksvik og Atterupgaards Mifune til Nordsjællands Rideklub for at debutere i Intermediare II.
Ingen af de 2 har før startet på dette niveau, og at nå hertil er en stor sejr. Det allersidste sidste step før Grand Prix.
De fik vist rigtig mange flotte øvelser, hvor også nogle af de sværeste øvelser fungerede godt bl.a. etterne. Der kom også en del fejl, men det er hvad der kan ske, især når man kaster sig ud i dressurens allersværeste kunst.
Nu har parret taget hul på dette niveau og skal ud og høste en masse rutine. Den rutine er guld værd, så Isabell kan hjælpe vore unge Jet set V. når de er klar til det samme. De arbejder i hvertfald hårdt på det hjemme i hallen.
Tillykke med den fine Debut.
Atterupgaards Mifune er desuden til salg: ATTERUPGAARDS MIFUNE – Ridehesten.com
Victoria i A-truppen
Dansk Ride Forbund deler deres bruttotrupper op i A og B-trup, hvor A-truppen rytterne bl.a. er dem der er i spil til at blive udtaget til EM.
Efter Victoria og Danses internationale succes i sidste uge, er de nu blevet en del af A-truppen for juniorer, som de også var sidste år.
Der arbejdes nu videre mod store mål og drømme – Kæmpe stort tillykke.
International sejr til Victoria og Danse
D. 10/4-2023
Vores talentrytter Victoria Waksvik og Dancing Boy har den forgangne weekend deltaget i CDIJ ved det internationale stævne i Sint Truiden Belgien med stor succes.
Stævnet i Sint Truiden var årets første udendørs stævne og var dermed også med til at skyde sæsonen rigtig i gang.
Det var tydeligt at mærke at det var det første udendørs stævne, hvilket gav lidt fejl på første dagen. Der var også mange flotte ting og parret red sig ind som nr. 3 med 69,8 %.
På anden dagen var usikkerhederne væk og Victoria red en fantastisk tur. Det gav dem sejren med 72,5 %, hvor især en rigtig flot travtur gav indtrykket af at de virkelig har fundet hinanden.
I küren fandt de ikke helt det samme flow som dagen før og der sneg sig nogle dyre fejl ind. Victoria plejer ellers at mester i at ride Kür, og har været det siden sin pony tid med Cuba SL. Det rakte alligevel til en flot 4. plads med 71,75%.
Det har været en fornøjelse at være med, og med 2 placeringer og 1 sejr lover det rigtig godt for den kommende sæson for dette par.
Kæmpe stort tillykke til Victoria.
Så kom årets andet føl – Iconic BB
Søndag d. 26 Marts kom årets andet føl til verden.
Det blev et langbenet rødt hingsteføl efter Iron/Blue Hors Don Schufro, og han skal hedde Iconic BB
Moren er Grevens Ice Queen, som klarer rollen til UG
Nu er vi spændte på hvornår nr. 3 ude af 5 kommer til verden.
Årets første føl er ankommet – Beloved BB
Mandag d. 20 Marts ankom årets første føl – en fin hoppe efter Be Sure/Vivaldon.
Alt var gjort klar til at første føl ud af 5 skulle ankomme, men Luna Agenta snød os, da det ikke var hende vi ventede det første føl fra.
Hun leverede en yndig brun hoppe med stjerne og 3 sokker, som har fået navnet Beloved BB
Vi glæder os til at se hende foldet rigtig ud og at navngive hende.
1. Ecco Cup kvalifikation 2023
D. 16. Marts tog Victoria og Dancing Boy til Sundeved for at deltage i årets første Ecco Cup kvalifikation.
Fredagen blev, som man siger, en klasse vi tager ud af kalenderen. Der kom desværre en del spænding og fejl, men det lærer man også af.
Allerede lørdag fik Victoria rettet op på fredagens udsving og fik redet Dance rundt på bedste vis, og målet blev ændret efter fredagens klasse til en sikker tur og den sidste power måtte vente. De fik flotte knap 70%, så en tur langt mere end godkendt.
Søndagens kür blev helt fænomenal og der er ingen tvivl om at Victoria er rigtig dygtig i denne kategori. De scorede hele 76,6% og endte dermed som nr. 2 i klassen. Sikke et comeback. De endte samlet som nr. 7 i Ecco Cuppen og er nu klar til at indtage de internationale baner den kommende udendørs sæson.
Placeringer ved årets første stævne
D. 4. og 5. Februar var begge vores talentryttere til start ved c-stævnet på Aagerupgaard.
Isabel Waksvik og Jet Set V er rykket et skridt nærmere U25 og startede Inter I. Begge dage havde de 2 meget flotte ture, hvor især traven scorer mange point. En ærgerlig fejl i galoppen kostede lidt på en tur, der ellers så ud til at ende langt over 70%. De endte på 70% og fik en 3. plads.
I søndagens klasse var fejlen luget væk og de scorede 72,5% og fik en. 2. plads. Parret er virkelig ved at have fundet hinanden på stævnebanerne også, hvilket er en fornøjelse at se.
Victoria Waksvik og Dancing Boy red MB2, og også de havde 2 rigtig gode ture. Lørdag blev det til 69,1% og søndag til 70% og en 2. plads. De fik lige pudset formen af inden den står på Ecco Cup i Marts.
Efter ridtene var der store kram fra rytterne til deres træner Janni Dietz, som har hjulpet piger fra LC og til det niveau de er på nu. Hårdt arbejde betaler sig.
Stort tillykke til begge ryttere
Velkommen 2023
Så er nytåret overstået, vi har sagt farvel til et forrygende 2022 og året 2023 i gang,
Året er startet med at vores talentrytter Victoria Waksvik og Dancing Boy endnu engang er udtaget til Bruttogruppen for Juniorer.
Stort tillykke med udtagelsen og vi er sikre på at året byder på store oplevelser for parret.
Isabell Waksvik og Jet Set arbejder videre fra Young Rider niveauet i håbet om at blive klar til U25. De har allerede rykket sig meget i deres korte partnerskab, så vi er sikre på at de med tid og styrke nok skal nå deres mål.
I 2023 bliver også spændende på avlsfronten, i det vi venter 5 føl:
2 efter Baron på vores hoppe Blaze (Fürstenlook)
1 efter Iron på vores hoppe Grevens Ice Queen (Blue Hors Don Schufro)
1 efter Be Sure og vores hoppe Luna Agenta (Livaldon)
1 efter Dynamic Dream på Heilines Diva Galaxy (Grand Galaxy) – en halvsøster til Heiliens Danciera
Vi glæder os til at se hvad 2023 ellers byder på, da vi blandt andet også er godt i gang med vores unge heste og ser en spændende fremtid i mange af dem.
2023 vi glæder os til at se hvad du byder på.
Isabell slutter sin Young Riders tid af med manér
25/11-22
Ligesom sin søster var Isabell Waksvik kvalificeret til Ecco Cup finaler, og det med Jet Set V. i Young Rider klasserne.
Isabell havde et meget succesfuldt stævne, hvilket desværre var hendes sidste som Young Rider.
I opvarmnings klassen red de sig til en 5. plads med 69,3%
I både 1. og 2. afd. af Ecco Cuppen opnåede de en fornem 4. plads i et meget hårdt felt. De opnåede hele 74,2 % i küren, hvilket også sendte dem ind på en samlet 4. plads.
Det er ærgerligt at parret ikke har et år mere som Young Riders, da samarbejdet forsat er rimelig nyt og de først nu har lært hinanden rigtigt at kende. Jet Set har udviklet sig enormt på det lille års tid vi snart har haft ham. Jet Set havde ingen stævneerfaring og stort set alt har været første gange for ham. Nu har han deltaget flere gange internationalt og kvalificeret sig til alle finaler, hvor parret har stillet til start.
Vi håber at parret forsætter deres udvikling og måske kan være med på U25 niveauet. Heldigvis har man 4 år på dette niveau, så de har tiden til at udvikle sig og bliver stærke og komfortable, inden de kaster sig rigtig ud i det.
Vi glæder os til at være med på rejsen.
Stor succes til Ecco Cup finalerne for Victoria
25/11-22
Sikke en weekend for vores talentrytter Victoria Waksvik og Dancing Boy til Ecco Cup Finalerne på Blue Hors.
Dance som han kaldes i daglig tale, var mildest talt on fire allerede fra stævnets første dag. Det krævede lidt ekstra af Victoria, men hun formåede at vende energien til noget positivt, og de blev bedre dag for dag.
De red juniorerklasserne og i küren red de 73,8% og blev placeret som nr. 3, hvilket gav dem en samlet 4. plads.
Parret slutter dermed deres første år af sammen med manér og kan se tilbage på et år med mange store oplevelser og resultater.
Vi glæder os allerede til at se hvad næste år byder på for dette power par, som stadig har 1 år tilbage som juniorer.
3. Ecco Cup kvalifikation
4/11-22
Begge vores talentryttere var i weekenden til den 3. Ecco Cup kvalifikation på Heslegaard.
Victoria Waksvik og Dancing Boy havde 2 rigtige flotte og meget stabile ture uden fejl. De fik i TCJ næsten 70% og en flot 4. plads. I søndagens kür fik de mere end 73%, hvilket sendte dem op på en meget meget flot samlet 3. plads.
Isabell Waksvik og Jet Set V. red en flot tur på første dagen, hvor de som Victoria fik en 4. plads. Desværre blev Jet Set bange da musikken startede i küren og han startede med at bakke, hvilket forståeligt nok trak ned i procenterne. Isabell red alt hvad hun kunne, for at hive point sammen i resten af programmet og de fik redet sig op på 70,5%, og det gav dem en samlet 7. plads.
Begge vores talentryttere har derfor kvalificeret sig til Ecco Cup finalerne på Blue Hors i slutningen af November, hvor vi glæder os til at heppe på dem.
International succes til vores talentryttere
22/10-22
Begge vores talentryttere har i denne uge været til start ved det internationale stævne på Vilhelmsborg.
Victoria Waksvik og Dancing Boy i CDI J og Isabell Waksvik og Jet Set V. i CDI YR.
Isabell kom rigtig flot fra start og fik en 3. plads i den individuelle konkurrencen. Dette fulgte hun flot op i küren, hvor hun bibeholdte sin 3. plads. 2 placeringer ud af 2 mulige, må siges at være godkendt.
Sejr I PSG til Isabell ved landsstævne
Victoria red en lidt forsigtig tur på første dagen, men red en flot kür til 72,7%, hvilket rakte til en 5. plads.
Stort tillykke til begge piger
Fredag d. 16/9 tog vores talentrytter Isabell Waksvik og Jet Set V til Bernstorffparken for at deltage i DM for hold.
Isabell red for holdet Sportsrideklubben 2 sammen med Ida Leth, Astrid Leth og Sara Bjerre Baun.
I lørdagens PSG red Isabell mange flotte øvelser, men fik desværre 2 dyre fejl, hvilket hev dem ned 66,5%.
I søndagens PSG red Isabell fantastisk flot tur og denne gang helt uden fejl, og det var en meget glad rytter der forlod banen. Det viste der sig at være en god grund til – hun red 72,6 % og vandt klassen.
Holdet placerede sig lige uden for finalen lørdagen, men alle gav hvad de havde i sig i søndagen B-finale, som holdet derfor vandt.
Kæmpe stort tillykke Isabell, vi er sikre på at du vil få mange flere fantastiske ture.
DM 2022 for Junior og Young Riders
Fredag d. 27/8 drog begge vores talentryttere til Ringsted for at deltage i DM for henholdsvis Juniorer og Young Riders.
Både Isabell og Victoria red sig i A-finalerne, hvor de red nogle flotte freestyles.
Isabell red på Jet Set V og hun fortæller at det ikke var deres allerbedste weekend, men at hun alligevel blev placeret som nr. 9 samlet i DM for young riders. De fik 70,3 % i deres freestyle og hun er meget stolt at den kun 9 årige Jet Set V.
Victoria red på Dancing Boy og hun fortæller at han var en stjerne hele weekenden og at hun er så stolt at ham. Hun placerede sig som nr. 6 i freestylen med 72,2% og blev nr. 8 samlet i DM for juniorer.
Vi ønsker begge ryttere tillykke og det var en fornøjelse at følge jer og jeres team hele weekenden.
International placering til Isabell
Onsdag d. 3/8 tog begge vores talentryttere Isabell og Victoria til Herning for at deltage i det internationale stævne under VM.
Isabell og Jet Set havde deres internationale debut og gjorde det rigtig godt trods det forholdsvise nye samarbejde. Jet Set har ikke prøvet ret meget før Isabell fik ham, så for ham var det også en oplevelse at skulle gå på så stor en scene.
Isabell red CDI YR og red i første klasse 66,9%, en ærgerlig og dyr fejl i travers med changement, holdt dem lige uden for placering.
I søndagens kür lykkedes det dog Isabell at avancere, idet de red sig op til en flot 5. plads. Stort tillykke og vi glæder os til at se når parret får mere rutine sammen.
Victoria og Dancing Boy red CDI J. Det blev ikke helt deres stævne, men de formåede alligevel at ride over 71% i küren.
Begge talentryttere tager derfra med en masse erfaring og ser allerede nu frem mod næste stævne, som er DM i Ringsted.
BB Horse er nu Official Footing Supplier ved VM i Herning
Mandag d. 25/7: Siden onsdag i sidste uge, har vi arbejdet på højtryk sammen med organisation bag VM i Herning, for at få løftet opgaven med at levere ca. 30.000 kvadratmeter ridebane. Det har krævet en ihærdig indsats fra alle parter, men alle har været opsat på at lykkedes og med et godt samarbejde er vi kommet i mål.
Vi glæder os meget til at se det færdige resultat og til at være med til at gøre VM i Danmark til det bedste nogensinde
Vi takker for tilliden fra VM teamet.
Læs nyheden fra Ridehesten her:
https://ridehesten.com/nyheder/opbygningen-til-herning2022-opgraderes-med-ny-samarbejdspartner/96738
BB Horses talentryttere skal til Herning
Søndag d. 24/7: Tidligere offentliggjorde vi at vores talentrytter Victoria var udtaget til at ride CDI J ved VM i Herning. Nu kan vi også offentliggøre at Isabell Waksvik gør hende selskab.
Isabell er også en af vores talentryttere, som samtidig er ansat som rytter hos os. Isabell skal med vores skønne Jet Set V. starte i CDI YR klassen under VM. Det bliver Isabell og Jet Sets debut på den internationale scene, og vi håber på de får en fantastisk oplevelse.
Både Isabell og Victoria har redet internationalt hver for sig, men det er første gang at de får muligheden for at starte sammen. De glæder sig over at kunne dele den store oplevelse det bliver at starte under et VM.
Vi glæder os til at heppe på dem begge.
Ny maskine i Wellness
Mandag d. 18/7: Vi har fået opgradet vores wellness afd. og skiftet vores gamle vandbånd ud.
Vi har i stedet fået den nye kombinerede maskine, som både kan fungere som almindeligt vandbånd, men også som koldtvandsspa.
Vi har allerede taget maskinen i brug og er begejstrede for at have muligheden for at anvende koldtvandsspa. Nicole Christensen fra NC hestewellness har været på besøg for at instruere os i de nye funktioner og vi er fuldt køreklar.
Victoria udtaget til CDIJ ved VM i Herning og som reserve til EM
Tirsdag d. 5/7 satte landstræneren for ungdomsdressuren navne på de ryttere, som er udtaget til at ride ved CDI J under VM i Herning. Victoria Waksvik og Dancing Boy har fået en af de eftertragtede pladser efter deres flotte resultater i Hagen. Det bliver en stor oplevelse at få lov til at starte under et Verdensmesterskab, og vi glæder os til at heppe på sidelinien.
Victoria er samtidig udtaget som reserve til EM for juniorer.
Stort tillykke Vic.
BB Arena ved Verdensmesterskaberne i Herning
BB Horse og Slangerupgaard er stolt sponsor til Verdensmesterskaberne i Herning.
At et så lille land som vores, skal afholde så stort et event, er fantastisk. Der er lagt rigtig mange kræfter, tid og penge i at få VM til Danmark og det ville vi selvfølgelig gerne støtte op omkring. Der vil være VM i både Dressur, Spring, Para-dressur og Voltigering og arrangørerne regner med at der kommer omkring 1000 heste, 11.000 akkrediterede og mange flere publikums. Det bliver 10 dages fest og vi glæder os meget til at være en del af det.
Vi bygger den ene Arena – BB Arena, som bygges op helt fra bunden på en græsmark. Vi er i gang og glæder os til den står færdig. Der skal afholdes VM for para-dressur på denne Arena, samt non-championship klasser i både dressur og springning.
Vi håber på at rigtig mange vil komme forbi og nyde de store sportslige præstationer og være med til at skabe en fantastisk stemning.
Hattrick til Victoria i Hagen
Torsdag d. 17 Juni tog Victoria Waksvik og Dancing Boy til det prestigefyldte stævne i Hagen – Future Champions.
Stævnet er årets højdepunkt for ungdomsrytterne, foruden mesterskaberne, og konkurrencen er altid hård da alle lande stiller med deres stærkeste ryttere.
De var udtaget til at ride i CDIJ klasserne og de viste at deres formkurve i den grad er opadgående.
På første dagen red de sig ind på en 8. plads, som bedste dansker, med 70,5%, trods et par dyre fejl.
Anden dagen red de 71,6% og fik en 7. plads, og var derfor kvalificeret til küren. Og her fortæller Victoria, at der var lidt fejl og at der derfor er plads til yderligere forbedring.
I finalen opnåede de endnu en 7. plads og denne gang med hele 73,7%.
At komme hjem med 3 placeringer fra stævnet i Hagen er en stor bedrift, og det er kun parrets anden internationale start.
Vi er meget stolte og glæder os allerede til næste gang.
Succes til Ecco Cup for Isabell og Jet Set
Fredag d. 10 Juni tog Isabell Waksvik og Jet Set V. til Kolding for at ride Ecco Cup for Young Riders.
Parret har haft nogle starter til landstævner, men det var deres debut i Young Rider – og sikke en debut.
Ecco Cup er en prestige fyldt turnering, hvor de allerbedste unge ryttere fra hele landet får muligheden for at mødes og konkurrere.
Lørdag red de sig ind på en flot 4. plads med 68,2%, og de gik derfor videre til søndagens finale
Finalen går altid i kür og også her havde Isabell og Jet Set debut, da de ikke har redet kür før.
Trods en ærgerlig fejl, lykkedes det alligevel parret at fastholde 4. pladsen i det samlede resultat.
Vi ønsker parret stort tillykke og glæder os til 3. Ecco Cup kvalifikation, hvor der skal rides om de eftertragtede pladser i finalen på Blue Hors.
Internationalt- og Landsstævne i Aalborg
Torsdag d. 13. Maj drog begge vores talentryttere til stævne i Aalborg, hvor Victoria Waksvik skulle ride CDIJ og Isabell Waksvik B-stævnet.
Victoria og Danse havde deres internationale debut, og en meget ærgerligt fejl på den sidste midterlinie kostede dem placeringen på 1. dag.
Lige ved og næsten blev deres motto, for i søndagens kür blev de 1. uplacerede trods en score på 72,7%, hvor sidste rytter lige skubbede dem uden for placering.
Parret leverede ellers 3 flotte ture, og deres debut må siges at være mere end godkendt.
Isabell og Jet Set red 2 x PSG og 1 x MA1 og også de måtte tage til takke med pladsen som 1. uplacerede.
Jet Set var lidt påvirket af den kraftige vind den første dag, så der indløb en dyr fejl i den ene øvelse (indtil da lå de til placering), og Isabell havde lidt ekstra at se til.
Der blev også givet en del 8 taller alle 3 dage, så fremtiden ser spændende ud for denne ekvipage.
Begge vores talentryttere gjorde et flot stykke arbejde og vi glæder os til endnu flere stævner hvor vi kan tage afsted sammen.
Isabell og Jet Set V. i stor sejr
Lørdag d. 9. April red vores talentrytter Isabell Waksvik sig sikkert ind på 1. pladsen til C-stævnet på Hvalsø rideklub.
Isabell red vores Jet Set V. i en MA 1 og vamdt klassen med hele 74,3%
Parret har lært hinanden bedre at kende og vi glæder os til at se hvad resten af sæsonen har at byde på
Succes til 1. afd. af Ecco Cup
D. 19. Marts deltog vores talentrytter Victoria Waksvik og vores Dancing boy i 1. afd. af Ecco Cup for juniorer.
I den indledende klasse red de en meget flot og stabil tur hele vejen, hvilket resulterede i 72,4% og en 3. plads ud af hele 35 ekvipager.
Søndag red de deres kür for første gang, og de endte samlet med en meget flot 7. plads i feltet af de allerbedste danske juniorer.
Kæmpe stort tillykke, vi glæder os allerede til 2. afd.
Victoria vinder med Dance
Søndag d. 13/2-22 red Victoria den første sejr hjem på Dancing Boy. Det gjorde de med intet mindre end 73,3% i MB1 på Ballerup rideklub.
Kæmpe stort tillykke, så er sæsonen skudt i gang på fornemmeste vis.
En ny stjerne i stalden – Jet set
Så kan vi byde velkommen til en ny stjerne, den 9 årige Jet Set V efter Jazz/Gribaldi.
Jet Set skal rides af vores talentrytter Isabell Waksvik, som i år har sidst sidste young rider år.
Vi håber at at parret kan nå at lære hinanden godt nok at kende til at de kan ride med i Young rider klasserne, men ellers så ved vi at de i fremtiden vil tage stævnepladserne med storm.
Vi glæder os til at følge dem i fremtiden
Velkommen til Dancing Boy
Vi har i December indkøbt denne skønne 12 årige vallak efter Dancier/Blue Hors Romanov.
Dancing Boy skal danne par med vores talentrytter Victoria Waksvik og forhåbentlig give hende en fantastisk junior og young rider tid.
Parret har allerede været til program ridning ved 5* international dommer Susanne Baarup, som gav dem nogle god tips til de kommende stævner. Susanne sagde at der bliver rift om pladser til mesterskaberne som juniorer i år, når rytter er så godt ridende.
Vi glæder os til at følge dem på deres rejse
Victoria i bruttotruppen 2022
Vores talentrytter Victoria Toft Waksvik er, på trods af at ponytiden er slut, igen i 2022 udtaget til bruttotruppen.
I 2021 var Victoria både udtaget som ponyrytter og som junior, og i 2022 fortsætter hun med at have en plads som junior.
Stort tillykke med udtagelsen
Waksvikpigerne og SL Cuba takker af –
en æra er slut
I weekenden red Victoria Toft Waksvik og SL Cuba deres sidste midterlinje til Ecco Cup Finalerne på Blue Hors, og det var med bankende hjerter og tårer i øjnene at de sluttede af på fornemmeste vis.
Hvis man skruer tiden tilbage, så startede rejsen med Cuba og Waksvik pigerne d. 30. April 2015, hvor Cuba gik igennem handelsundersøgelsen og blev familien eje. Cuba var dengang 13 år og allerede en erfaren pony med nationale og internationale starter på bagen. Han blev købt som Isabells læremester kort før hendes konfirmation.
Allerede til deres første stævne startede succesen hvor de vandt begge deres klasser med over 70%. De forsatte stimen og blev hurtigt kvalificeret til hold DM, hvor de red sig i A-finalen med holdet, bl.a. på baggrund af Isabell og Cubas resultat. De endte med at få en bronzemedalje med hjem, hvilket må være den første af mange store oplevelser med Cuba.
Allerede 1 måned efter debuterede de i LA6 og vandt med 70,6% og blev b-ekvipage i første hug. Det samme gjorde de ugen efter i deres PRI debut. Måneden efter blev det til en sejr i 1. afd. af Hesteengens Dressage CUP, og de sluttede dermed deres første år af med manér.
2016 startede også ud med en sejr i PRI og så en landsstævne debut i Januar måned. Det blev til en 6. plads, en 2. plads og en 1. plads, og de var hermed kvalificeret til både Ecco Cup og DM – A-ekvipage i 1. forsøg.
I marts stod den på Ecco Cup og de red sig i A-finalen og debuterede i kür. Parret trænede videre, vandt og blev placeret til et utal af stævner, vandt Mink Horse Cuppen, deltog ved 2. kval. af Ecco Cup, vandt distriktsmesterskabet for hold, og de sluttede året af med placeringer til Ecco Cup Finalen i Uggerhalne.
I 2017 startede de ud med at deltage ved den åbne træningssamling med landstræneren, og efterfølgende ride landsstævnet med Horseworldcuppen.
I april blev det til 3 sejre ved landsstævnet på Aagerup, og det satte i den grad skub i ekvipagen. De fik deres internationale debut i maj i Aalborg, hvor det blev til en flot 5. plads i PRM.
Kort efter vandt de 2. kvalifikation af Ecco Cuppen, hvor de red hele 75,5% i küren.
Parret blev udtaget til bruttotruppen og det kommende internationale stævne i Uggerhalne, hvor det blev til en 3. plads i PRT og PRM og en 2. plads i küren.
Isabell og Cuba blev derfor udtaget til at repræsentere Danmark med NM i Hammerö. De havde en fantastisk oplevelse, hvor det blev til hold guld og en individuel sølv medalje.
Så blev det tid til DM, hvor de endte på en samlet 4 plads, efterfulgt af placeringer til både 3. kval af Ecco Cup og til rosenparaden, hvor det blev til 2 1. pladser.
Isabell sluttede sin ponytid af med at blive nr. 4 til Ecco Cup finalen.
Isabell nåede at startede 66 gange på Cuba, hvoraf det blev til placeringer 42 gange. De havde 16 starter til C-stævne, 41 til B-stævner, og 9 internationale starter
Tiden var nu inde til at lillesøster Victoria skulle overtage Cuba, som lagde hårdt ud med at vinde LA4 med 70 procent inden året 2018 var begyndt.
Herefter klarede de b -stævne kvalifikationen ved at blive nr. 2 og nr. 3 i LA6 og PRI med knap 70%.
De red deres første landsstævne på Aagerup, hvor de vandt lille tur PRT og blev nr. 3 i PRI, så man må sige at succesen med Cuba fortsatte.
Til DM stævnet det år, vandt de igen lille tur og fik 2 2. pladser med hhv. 70, 69,6 og 71,6 %.
Til 3. kval. af Ecco Cup blev det til 2 placeringer, men da parret desværre ikke nåede at starte mere end 1 kvalifikation, var de ikke kvalificeret til finalen.
Victoria startede i stedet til jule- og nytårsstævner, hvor de vandt PRI med 71,5 %, PRM med 73,2 % og blev nr. 2 i PRT med 75,1%, og de sluttede året af med manér.
De lagde hårdt ud i 2019 med at vinde en PRT, og i Juni vandt de bl.a. PRT og PRI med 74,3%.
Til b-stævnet på Hovgaard i august blev det til en 5. plads med hele 72,75%.
De red DM og 3.kval af Ecco Cup med 3 ture over 69%.
Victoria og Cuba var kvalificeret og deltog ved Ecco Cup Finalen med 3 ture på 68,5%, 69,1% og 71,3%
Igen sluttede parret året flot af med en 2. plads med over 72% og en sejr med 74,5%
2020 startede med en placering til landsstævne på Solrød, og placeringer med over 71 % på både Hvalsø og Ringsted.
Så red de 1. kval af Ecco Cup til 68,6% og 71,5%. Herefter vandt de PRT til landsstævne i Karlslunde med 72,6% og blev nr. 4 i PRM.
I august havde Victoria rigtig fået gang i den gamle svinger, og de red 72% i PRT, 72,4 i PRM og 74,3% i küren til DM, og sikrede sig dermed sølvmedaljen.
Til 3. kval af Ecco Cuppen, blev det til 2 3. pladser med hhv. 72,6 % og 74,7%.
Parret var endnu engang kvalificeret til finalen, hvor det blev til en flot 4. plads.
2021 startede med en udtagelse til bruttotruppen for parret, men derefter blev det en stille start på året, da Cuba måtte have fjernet sit ene øje. Heldigvis er han en sej gut, og kom sig uden det store. Han blev til den eneøjede pirat eller spøjelset som han også kaldes.
I maj måned deltog de ved Ecco Cuppen i Kolding og vandt en PRM med 75,4 % i Ballerup.
De deltog ved Ecco Cuppen i Sundeved og blev udtaget til at ride det internationale stævne i Meerle.
I Meerle blev det til 2 placeringer, og parret var endnu en stor oplevelse rigere.
I August red de landsstævne på Karlunde, hvor det blev til 2. placeringer og 1 sejr.
Til DM blev det til en 2. plads i PRM, og en samlet 10. plads.
Herefter blev det til en placering i 3. kval af Ecco Cuppen og 2 placeringer til Rosenparaden.
Parret sluttede deres ponytid af med samlet 5. plads til Ecco Cup finalerne på Blue Hors.
Victoria nåede at starte 79 gange på Cuba og fik 44 placeringer. De har startet 17 C-klasser, 59 B-klasser og 3 internationale.
Pigernes tid som ponyryttere er nu ovre, og det betyder at en æra slutter knap 8 år efter at den startede.
Det er blevet til 86 placeringer for pigerne i deres tid med Cuba og rigtig mange store og små oplevelser.
Samtidig er han hele familiens kæledægge og de hundrede vis af timer de har tilbragt i hverdagen med Cuba vil de ikke have været foruden. Cuba satte for alvor gang i begge pigers ridekarriere og de vil altid være ham evig taknemlig.
Cuba er blevet en ældre herre med nogle særlige behov, men han er heldigvis stadig frisk og frejdig.
Da pigerne og mor Lisbeth ikke kan se en hverdag for sig uden deres elskede Cuba, er planen at han skal leases ud og blive stående på Kildegaarden, da han for evigt og altid vil være deres hjertebarn.
Isabell og Ali Baba i MB2 debut
Vores talentrytter Isabell Waksvik havde på Solrød debut i MB2 med vores hest Baunehøjens Ali Baba. De opnåede intet mindre end 72,5% og en 3. plads. Stort tillykke med det flotte resultat
Velkommen til Blaze
Velkommen til vores nyerhverhvelse Blaze
Blaze er en 4 års RDH hoppe efter Fürstenlook /Depardieu, men en utrolig stærk hoppestamme bag som rummer intet mindre en 5. generationer af elitemødre i direkte linje.
Vi faldt for denne smukke hoppe, efter at den har været i vores stald i en måned. Hun er nemlig foruden smuk, også meget velgående i alle 3 gangarter og så har hun et fantastisk sind.
Vi glæder os meget til at se hvordan hun udvikler sig og til at inddrage hende i vores avlsprogram.
Blaze er avlet og opdrættet af Birgitte Graa
Isabell Waksvik vinder MB0 på Baunehøjens Ali Baba
Fredag d. 24 September startede Isabell Waksvik sit andet stævne på vores nyindkøbte hest, Baunehøjens Ali Baba.
De vandt MB0 til C-stævne på Karlslunde rideklub med knap 70%, trods det nye samarbejde.
Stort tillykke til Isabell, vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for dette par.
Svalegårds Hot Zalina Nr. 3 til mellemrunden
Svalegårds Hot Zalina opnåede med sin faste rytter, Michael Grønne Christensen en fornem 3. plads ved mellemrunden for 5 års.
De opnåede hele 9,5 for trav, 8,8 for skridt, 9 for galop, 9 for ridelighed og 9,2 for kapacitet.
De er hermed kvalificeret til finalen på Blue Hors til Oktober.
Stort tillykke til Michael og tak for det fine arbejde.
Svalegårds Hot Zalina nr. 2 til 5 års Championatet
Svalegårds Hot Zalina er en hoppe, som vi har udstationeret hos Helgstrand Dressage.
I weekenden deltog hun med sin faste rytter Michale Grønne Christensen ved den indledende runde af 5 års championatet på Bogø Rideklub, hvor det blev til en flot 2. plads. De opnåede 8.8 i trav, 9 i skridt, 8.8 i galop, 9 i ridelighed og 9 i kapacitet, og et samlet resultat på 89,2.
De er hermed kvalificeret til mellemrunden
Succes til landsstævnet i Karlslunde for Victoria og SL Cuba
Vores talentrytter Victoria Waksvik deltog i weekenden ved landsstævnet for pony i Karlslunde på sin pony SL Cuba.
De opnåede placeringer alle 3 dage med over 69% og søndag vandt de PRT med 70,4%.
Nightdancer Kildegaarden udtaget til eliteskue
Nightdancer Kildegaarden efter vores stamhoppe Nightingale Sct. Olav (Scaglietti) og Ivanhoe, var i weekenden til TAF følskue på Stutteri Selsø. Hun viste sig meget fint frem og blev nr. 3, og er hermed udtaget til TAF’s eliteskue på Vilhelmsborg d. 21/22 August.
3 placeringer til Victoria i Meerle
Til stævnet i Meerle i Belgien lykkedes det Victoria Waksvik at opnå 3 placeringer.
Hun fik en 4. og en 3. plads med SL Cuba med intet mindre end 73,5 % og med Atterupgaards Mifune blev det til en 3. plads med 72 %.
Stort tillykke med de fine resultater
Victoria, Mifune og Cuba på vej til international debut
Victoria Waksvik er udtaget til at ride sit første internationale stævne, som bliver i Meerle i Belgien.
Victoria medbringer både Atterupgaards Mifune i Juniorklassen og Cuba SL i ponyklassen.
Vi ønsker jer en fantastisk tur
Victoria og Mifune udtaget som reserve til NM
Victoria Toft Waksvik og Atterupgaards Mifune er udtaget som reserve til Nordisk Mesterskab i Finland. Dette til trods for deres korte samarbejde og at Victoria stadig er ponyrytter. Det er et stort klap på skulderen og en anerkendelse af talent. Stort tillykke og vi glæder til at se hvad fremtiden bringer for denne power ekvipage.